Det antikke græsk (9. århundrede f.Kr. - 6. århundrede e.Kr.):
Det antikke græsk refererer til den ældste dokumenterede form for det græske sprog, som blev talt i den klassiske æra og den hellenistiske periode.
Det er opdelt i tre hovedperioder: Arkaisk græsk (9. århundrede f.Kr. - 6. århundrede f.Kr.), Klassisk græsk (5. århundrede f.Kr. - 4. århundrede f.Kr.) og Hellenistisk græsk (4. århundrede f.Kr. - 6. århundrede e.Kr.).
Sproget var meget bøjet og havde en kompleks grammatisk struktur med kasus, tider og modi.
Betydningsfulde værker på oldgræsk inkluderer episke digte af Homer, tragedier af Sofokles og Euripides samt de filosofiske skrifter af Platon og Aristoteles.
Koiné-græsk (4. århundrede f.Kr. - 6. århundrede e.Kr.):
Koiné-græsk opstod som en fælles dialekt i den hellenistiske periode og blev lingua franca i det østlige Middelhav og Mellemøsten.
Det var en forenklet form for det antikke græsk og indeholdt elementer fra forskellige græske dialekter samt ikke-græske sprog.
Koiné-græsk blev kraftigt påvirket af erobringerne af Alexander den Store og den efterfølgende udbredelse af græsk kultur i hans imperium.
Den Nye Testamente i Biblen blev skrevet på koiné-græsk, hvilket gør det til en vigtig periode for sprogets udvikling og udbredelse.
Byzantinsk græsk (6. århundrede e.Kr. - 15. århundrede e.Kr.):
Byzantinsk græsk henviser til formen for græsk, der blev brugt i Det Byzantinske Rige, der var en fortsættelse af Det Østromerske Rige.
Det udviklede sig fra koiné-græsk, men blev betydeligt påvirket af latin samt sprogene talt af de forskellige folk inden for imperiet, såsom armensk, slavisk og arabisk.
Byzantinsk græsk blev primært brugt til administrative, litterære og religiøse formål. Vigtige værker inden for teologi, filosofi, historie og litteratur blev produceret i denne periode.
Byzantinsk græsk spillede også en vigtig rolle i transmissionen og bevarelsen af antikke græske skrifter og viden.
Moderne græsk
Tidlig moderne græsk (15. århundrede - 18. århundrede): Denne periode markerer overgangen fra byzantinsk græsk til moderne græsk. Sproget blev påvirket af det græske talesprog i det osmanniske imperium samt indflydelsen fra den italienske renæssance.
Sent moderne græsk (18. århundrede - begyndelsen af 20. århundrede): Denne periode så opblomstringen af den græske oplysningstid og indflydelsen af vestlige europæiske idéer. Der blev gjort bestræbelser på at standardisere sproget, og der opstod en mere enhedlig form for moderne græsk.
Nutidig græsk (20. århundrede - nutiden): Moderne græsk i den nutidige periode er blevet formet af sociale, politiske og teknologiske ændringer. Det har omfavnet ordforråd og begreber fra forskellige områder, herunder videnskab, teknologi og populærkultur. Moderne græsk er det officielle sprog i Grækenland og Cypern og fortsætter med at udvikle sig og tilpasse sig behovene hos dets talere.